Nytårsforsæt for matematikundervisningen
Januar er måneden, hvor vi gør status og lægger planer. De fleste nytårsforsæt handler om motion og kost, men hvad nu hvis vi også satte os et par mål for vores matematikundervisning? Her er fem forsæt, der faktisk kan holde, fordi de er konkrete og realistiske.
1. Stil færre opgaver, men tal mere om dem
Det mest udbredte mønster i dansk matematikundervisning er stadig: Læreren gennemgår et emne, eleverne løser 20 opgaver, og så går vi videre. Men forskningen peger entydigt på, at det er samtalen om opgaverne, der skaber den dybeste læring.
Prøv at halvere antallet af opgaver og bruge den frigjorte tid på at lade eleverne forklare, hvordan de tænkte. "Fortæl mig, hvordan du fandt frem til det svar" er et af de stærkeste spørgsmål, en matematiklærer kan stille. Det afslører fejlmønstre, som vi ellers aldrig ville opdage.
2. Brug fejl som undervisningsressource
Når en elev svarer forkert, er det fristende at sige "prøv igen" og gå videre. Men fejlen rummer næsten altid en logik. Eleven har fulgt en strategi, den har bare ført til et forkert resultat.
Forsættet er simpelt: Når du ser et forkert svar, så spørg "Hvordan tænkte du?" før du retter. Du vil blive overrasket over, hvor ofte eleven har en helt fornuftig (men fejlagtig) strategi, der kan korrigeres med en enkelt, præcis forklaring.
MatScans fejlkoder er bygget på netop dette princip. Hver fejl har et navn og en årsag, fordi vi ved, at "forkert" aldrig er den hele historie.
3. Start med det konkrete, også i de ældre klasser
Det er en udbredt misforståelse, at konkrete materialer (klodser, stænger, brøkcirkler) kun hører til i indskolingen. Virkeligheden er, at mange elever i 6., 7. og 8. klasse stadig mangler den konkrete forankring, der gør abstrakte begreber meningsfulde.
Forsættet: Hav altid et sæt centicubes, brøkstykker eller et tallinjeark liggende, og tilbyd dem til alle elever. Ikke som en krykke, men som et redskab. De elever, der har brug for det, vil tage imod tilbuddet, og de andre vil ignorere det. Ingen stigmatisering, bare adgang.
4. Kig på forudsætningerne, ikke kun det aktuelle emne
Når en elev ikke kan finde ud af brøker, er løsningen sjældent "mere brøkregning." Langt oftere mangler eleven grundlæggende forudsætninger i division, i forståelsen af del og helhed, eller endda i positionssystemet.
Forsættet: Før du sætter ind med ekstra øvelser i det emne, eleven kæmper med, så tjek de underliggende kompetencer. Et diagnostisk værktøj som MatScan kan hjælpe med at kortlægge præcis, hvor kæden knækker.
5. Giv dig selv lov til at bruge tid
Matematik er hierarkisk. Hvert koncept bygger på det forrige. Og alligevel føler de fleste lærere et konstant pres for at "nå igennem pensum." Resultatet er, at vi ofte springer videre, før alle elever har forstået det grundlæggende.
Forsættet: Giv dig selv lov til at bruge en ekstra uge på et emne, hvis du kan se, at fundamentet ikke er på plads. Tiden er aldrig spildt, for de elever, der får fundamentet på plads nu, vil lære hurtigere senere. Det er en investering, ikke et tab.
Hold forsætterne
Det fine ved disse fem forsæt er, at de ikke kræver nye materialer, nye kurser eller ekstra forberedelse. De kræver bare en lille justering af den praksis, du allerede har. Start med ét af dem i næste uge, og se hvad der sker.
Vil du have hjælp til at finde dine elevers forudsætningshuller? Prøv en gratis diagnostisk test på [matscan.dk](https://matscan.dk).